SÅ SLAP DOG AF
Skyttehuset, fredag den 26. september 2025 kl. 18.00 (kabaret ca. 19.30)
Restaurant Skyttehuset bliver igen den charmerende ramme, når vi får besøg af Jacob Morilds nyeste satiriske solokabaret fra Café Liva i Nyhavn.
I forestillingsprisen indgår Skyttehusets teaterplatte til 200 kr. Drikkevarer bestilles og betales separat. Bordreservation sker automatisk, og vi fylder op fra scenen og bagud.
Endnu engang præsenterer den 4 x Reumert-nominerede dramatiker, satiriker, instruktør, skuespiller og Café Livas kunstneriske leder, Jacob Morild, en solokabaret i rækken af samtidssatiriske ytringer, som han i Café Liva-regi har stået for de sidste mere end 30 år. Senest de tre 5-stjernede publikums- og anmeldersuccésser HURRA i 2020, HALLØJ i 2022og SÅ…DAN i 2023.
Midt i en mere og mere polariseret verden bliver verdens fortrædeligheder endnu engang behandlet vanligt sort-satirisk af én af landets skarpeste satirikere – tilsat en knivsspids crazy-musikalsk komik og almindeligt fjolleri. Og emnerne står i kø: Klimakrise, politikerlede, krig ikke bare i Europa men stort set på alle kontinenter og et mediebillede, som er holdt op med at formidle viden og fakta, men tværtimod giver mere taletid til fantaster og konspirationsteoretikere end til mennesker, der rent faktisk ved, hvad de taler om. Midt i denne kakafoni af vris, had, udskamning og misforståelser råber en mere end midaldrende privilegeret mand:
SÅ SLAP DOG AF
Medvirkende Jacob Morild
Producent Cafe Liva
Komponist Diverse
Dramatiker, forfatter Jacob Morild
Dramatiker Jacob Morild
Varighed 2 timer med pause
Foto Anders Hein & ADCO layout
Priser inkl. spisning: Løssalg 385 kr. Medlem 325 kr. Børn og unge 265 kr.